Backup. Få gør det, resten tænker det!
Hvor svært bør det være? Du kender det sikkert selv? Alle dine data lagret på harddiske som samtidig er i produktion dagligt og tanken om backup strejfer dig flere gange, men handlingen for at gøre noget seriøst ved det, er langsommelig. Vi griner alle når IT konsulenter siger “Rigtige mænd tager ikke backup, men græder ofte”. Så sandt, så sandt!
For at nævne et par scenarier fra seneste tid, så har jeg oplevet en stime af brugere, hvis harddiske spontant er gået i stykker. Spontant er det vel altid, da vi mindst forventer det, men skaden er jo stadig lige stor!
2 års mistet arbejde
Et tilfælde var en pige som arbejdede som Illustrator med tegninger i Adobe Illustrator, hvor alle data lå på en harddisk for arbejde et par år tilbage. Hun fortalte over telefonen at hendes harddisk var begyndt at komme med “klik-lyde” og jeg bad hende komme med det samme. Da jeg fik tænkt for computeren, kunne systemet ikke starte op. Jeg satte et scannings-system til og lod det køre for at få data over på en sikkker harddisk på min arbejdsstation til dagen efter. Men ak. Så heldige var vi ikke. Harddisken kunne ikke læses, vi isatte en ny harddisk og hun mistede 2 års arbejde.
Sikker, men ikke helt
En billedbehandler har for nylig haft en noget uhyggelig oplevelse. I god tro, havde han alle materialer liggende på harddiske i RAID . Umiddelbart en sikker løsning og ingen tvivl en stor del at vejen til at være helt sikker. Han ringer og fortæller at disk 3 var gået i stykker og efter at have bestilt en ny harddisk til at erstatte den gamle og isat denne – fejlede disk nr. 2 samtidig. Dette betyd desværre at genskabelsen af mistede data fra harddisk 1 ikke for lægmand kan lade sig gøre. Vi arbejder stadig på dette og andre har givet tilbud på estimeret kr. 40.000,00 for gendannelse … Og garanterer ikke at de kan redde noget. :-S
Problem hos mindre virksomheder
Vi har ofte for meget at lave som ikke kan vente yderligere og så kommer backup og andet bagerst i køen. Analysefirmaet Userneeds lavede en undersøgelse for EMC hvor 102 virksomheder blev adspurgt.
Kun 33% af virksomhederne har daglige backup-routiner og 42 procent af de adspurgte virksomheder havde ingen backup af deres data for seneste 2 uger. Værst af alt, så tror 10% på at deres IT opsætning klarer backup for dem, siden de ikke nogensinde tager backup.
I halvdelen af tilfældende hvor virksomhederne tog backup, kopierer virksomhederne bare deres data til en USB stick eller anden harddisk.
Synes nu at det er skræmmende tal! :-S